Ikke nok med, at ejeren af Højgård Skov, Morten Kirk Johansen, beredvilligt stiller sin skov til rådighed for afvikling af DM Mellem, så DM-deltagerne får en sjælden mulighed for at løbe i jomfrueligt terræn.
Mindepræmier
Morten Kirk Johansen sponserer også stævnet med mindepræmier til alle voksne vindere (1,2 og 3 i klasserne fra H/D35 til HD/90) i form af et lækkert håndklæde med påbroderet logo for Højgård, i øvrigt designet af Morten Kirk Johansen.
Spis på Remouladen
Støtten stopper imidlertid ikke her. Alle deltagere i stævnet inviteres også til at nyde lækker mad og udsigten fra Remouladen, Morten Kirk Johansens restaurant på havnefronten.
Enhver, der via startliste enten i papirformat eller via startliste på telefon eller PC kan dokumentere at have været deltager i DM Mellem vil kunne få 10% rabat på køb i Remouladen i løbet af weekenden 24. – 26. august.
Vejles havnefront et besøg værd med unikke byggerier
Vi kan kun opfordre deltagere i DM Mellem til at benytte weekenden til et besøg i Remouladen med udsigt ud over Vejles havnefront
Vejles havnefront er på få år blevet forvandlet til en spændende bydel med et hyggeligt kanal- og havnemiljø, et levende maritimt klubliv, prisbelønnet arkitektur og bæredygtige boliger.
På landsiden på den nordlige del af havnefronten ligger bl.a. Vejle Roklubs klubhus og den futuristiske boligejendom, Bølgen. Her ligger også Remouladen placeret.
Via flydebroer er der adgang til Klubøen med lystbådehavn og Den Flydende Kajakklub – begge bygget på platforme i havnebassinet. På den sydlige del af havnefronten fører en bro over til Kirk Kapitals nye hovedkvarter, Fjordenhus. Næsten ti år har det taget at bygge byens nyeste attraktion, som den verdensberømte kunstner Olafur Eliassons står bag. Det er det første hus, han nogensinde har lavet opført af kunstneren Olafur Eliassons. Huset blev indviet den 9. juni.