Ikke kategoriseret

OK Gorm modtaget støtte fra Jelling Musikfestivalfond

I onsdags modtog OK Gorm den gode nyhed fra Jelling Musikfestival, at vores ansøgning om støtte til opgradering af vort materiel var blevet imødekommet med et beløb på 26.000 kr. til køb af telte.
Blandt flere materialemuligheder havde vi søgt om støtte til robuste og lette telte, som er hurtige at sætte op.
Telte, der kan anvendes til kiosk, ved start til startpersonale, i mål til målpersonale, til ophold for skærme for online resultatformidling mv.
OK Gorm er hvert år arrangør af åbne regionale stævner. Dertil kommer, at klubben de kommende to år også er arrangør af nationale stævner: DM Mellem til august og i 2019 DM Sprint. Den ultimative udfordring kommer i 2020, hvor vi er medarrangør af VM Sprint.
Læg dertil, at vi hvert år er arrangør af Jellingløbet, så jo, der bestemt er stort behov for godt og opdateret materiel.
Så tak til Jelling Musikfestivalfonden.