Ikke kategoriseret

OK Gorm har fået en hjertestarter

Af august 21, 2018 Ingen kommentarer

Når OK Gorm på lørdag afvikler DM Mellem i Højgård Brandbjerg skov vil der være en hjertestarter på stævnepladsen.

I 2016 oplevede vi ved et DM en deltager, der fik hjertestop under løbet. En situation vi naturligvis ikke håber at komme til at stå i, men vi ved, det sker og kan ske igen. En sådan situation vil vi godt være forberedt på.

OK Gorm har derfor søgt Trygfonden om at få en hjertestarter, der også kan være mobil og tages med ud til stævner.

Vi er glade for, at Trygfonden har anerkendt vores ansøgning og begrundelsen herfor.

Det specielle ved denne hjertestarter er, at den er ”mobil” og pakket i en rygsæk. Den har sin faste plads på Abrahamsens Gård, OK Gorms klubhus og er registreret på denne adresse, men i forbindelse med klubbens arrangementer bliver den midlertidig afmeldt og vil så blive taget med ud til OK Gorms løbsarrangementer og altså være mobil.

Den vil være i førstehjælpsteltet på lørdag, hvor Søren Pedersen, læge i øvrigt vil kunne hjælpe med stort og småt.